Bastian Møller
Adm. direktør
(+45) 26 22 77 55
bm@syntesemediabuying.dk
Jeg er stifter og Adm. direktør i Syntese Mediabuying. Jeg har baggrund inden for salg og markedsføring og det er her, min store passion ligger.
Markedsføring fylder en stor del af min dagligdag også når jeg ikke er på kontoret. Jeg reflekterer ofte over budskaber i reklamer, og hvad afsenderen ønsker at kommunikere, og ikke mindst til hvem. Ydermere er jeg aktiv på de fleste sociale medier som LinkedIn, facebook og twitter hvor jeg prøver at inspirere, skabe værdi og hente ny viden.
Jeg har studeret og arbejdet med menneskelig forbrugsadfærd gennem 14 år og har altid været god til at tale med alle typer mennesker. Jeg er udadvendt og meget social af person.
Mine daglige opgaver spænder bredt i virksomheden, men det meste af min tid går med at løse opgaver for vores kunder sammen med mine dygtige medarbejdere og dette vil jeg altid prioritere højst. Jeg er inde over alle kampagner og jeg synes det er bekræftende at se hvor stor effekt man kan skabe ud af en strategisk tilgang og en veleksekveret kampagne.
Jeg tror på at gensidig respekt, karma og frihed under ansvar som en vigtig del af både ledelse og livssyn.
Jeg er 34 år og er bymenneske med stort B, da jeg elsker at leve hvor der er liv. Jeg blev i 2007 gift med min kone Haniel og vi har denne sommer fået en lille datter.
Tony Mortensen
Media planner
(+45) 40 96 90 91
tm@syntesemediabuying.dk
Jeg er media planner, og står for etablering af nye kunderelationer hos Syntese Mediabuying.
Størstedelen af billederne på min iPhone er marketingmæssige observationer som jeg støder på i min hverdag, som enten inspirerer eller undrer mig. Jeg gør meget ud af at opsøge ny viden og dele den, da jeg godt kan lide at skabe værdi for folk der har samme interesse, blandt andet gennem sociale medier som fx twitter. Disse platforme bruger jeg også som redskab til hele tiden at være opsøgende overfor alle nye bevægelser i markedet for at holde mig opdateret. Denne interesse gør jeg stor brug af i mit arbejde. De fedeste oplevelser opstår når min inspiration smelter sammen med kundens behov og skaber synergi som bliver til nye innovative måder at opbygge en effektiv medieplan på, frem for en skuffeløsning.
Som referencer har jeg bl.a. stået for medieplanlægningen af relanceringen af både Erik Bagger og Dana, Sensodynes nationale Q4-kampagne i Sverige m.m., og har løbende stået for planlægningen af lokalkampagner for åbninger af nye centre for Fitness World. Ud over ovenstående bidrager jeg med den strategiske del på online- og outdoormediet på flere af vores andre kunder.
Oline Damborg Schøler
Media planner
(+45) 51 35 21 33
os@syntesemediabuying.dk
Jeg er media planner for Syntese Mediabuyings danske og internationale kunder. Jeg har planlagt kampagner for mange kunder i alle slags brancher bla. Fitness World, Dansk Arkitektur Center og Live Riga m.fl.. Jeg stræber altid efter at levere kvalitet og service i mit arbejde, og jeg er kun tilfreds, når kunderne er det.
Før Syntese Mediabuying arbejdede jeg med PR, oversættelse, korrektur, copywriting, og projektledelse. Jeg taler dansk, fransk og har engelsk som modersmål. Derudover har jeg en Bachelor of Communications and Contemporary Arts fra Simon Fraser University, og en Master's Degree in International Corporate Communications fra Århus Universitet.
Jeg er født og opvokset i Vancouver, Canada, hvor jeg har boet den største del af mit liv. For otte år siden mødte jeg min mand, mens jeg var gæstestuderende på Århus Universitet. Jeg besluttede mig for at blive i Danmark og har været glad for det lige siden. Som person er jeg udadvendt, B-menneske, Østerbro-boer, jeg elsker kommunikation, at møde nye mennesker og kulturer, og jeg er helt vild med livet i mediebranchen.
Erik Jensen
Digital planner
(+45) 60 40 39 99
ej@syntesemediabuying.dk
Jeg er freelance digital planner og står for planning, buying, optimering og evaluering af online kampagner hos Syntese.
Jeg er autodidakt og startede som grafiker og webdesigner i 2000, da HTML var raketvidenskab og eBusiness var det hotteste buzzword. Jeg har altid fulgt mine interesser og bl.a. arbejdet som selvstændig webudvikler, redaktør og musikjournalist, online planner ved Mindshare samt Key Account Manager hos Freeway. Det seneste årti med dot-com og finanskriser har konstant stillet udfordringer til at tænke nyt og være parat til at omstille sig - og det gør det spændende at arbejde med internettet som medie.
Jeg har været med til at udvikle online strategier for kunder som 3Mobil, Nike, Lufthansa, Hyundai og Heineken. Både som sælger og indkøber har jeg altid haft fokus på at tænke anderledes og kreativt, men samtidig sikre at resultat og effekt kan måles og dokumenteres.
Jeg værdsætter gode personlige relationer med kollegaer, kunder og partnere.
Jeg elsker gadgets - særligt dem med Apple logo bagpå. Jeg er musik-nørd og DJ med alt for meget i mit iTunes bibliotek og en kælder fuld af gamle vinylplader.
Kasper Justesen
Junior planner
(+45) 61 38 78 95
kj@syntesemediabuying.dk
Jeg er junior planner på Syntese Mediabuying og har en bachelor i engelsk og kommunikation fra CBS. I 2009 var jeg på udveksling i London hvor jeg studerede på University of Westminster med et særligt fokus på marketing og kommunikation. Emner der har haft min interesse lige siden.
Jeg er på mit sidste år af min kandidatuddannelse (cand.merc.comm) hvor jeg i efteråret 2011, som et led i uddannelsen, gennemgår et fuldtids praktikophold her på bureauet.
Til dagligt bistår jeg Oline og Tony i medieplanlægning for mange af vores kunder. Dette inkluderer research, kontakt til kunder og medier samt bookinger. Kort sagt, en utrolig afvekslende, spændende og lærerig hverdag.
Jeg er storforbruger af sociale medier, og har en særlig interesse for hvordan disse kan udnyttes strategisk. Dette har blandt andet resulteret i en opgave om Carlsbergs strategiske brug af sociale medier og deres evne til at aktivere deres facebook fans. En opgave som jeg efterfølgende blev bedt om at præsentere for Carlsberg.
Linda-Doris Pedersen
Media planner
(+45) 21 21 64 82
lp@syntesemediabuying.dk
Jeg er media planner hos Syntese Mediabuying og kommer med en salgsbaggrund fra de store mediehuse: TV2 og SBS media. Især radio har været mit omdrejningspunkt og jeg har siddet som kontaktperson og rådgiver for nogle af Danmarks største mediebureauer og direkte kunder. I den forbindelse har jeg arbejdet med radiomediet både som en bærende del af en medieplan, men også som et understøttende element til kampagner på andre platforme. Har arbejdet med kreative, nytænkende og stærkt involverende kampagner, men kender bestemt også værdien af traditionel annoncering.
Har foruden mine seks års erfaring i sælgerrollen også en uddannelse i kreativ projektledelse fra Kaospiloterne i Århus, som sikre en rød tråd gennem hele processen fra medieplanlægning til medieindkøb og videre til kampagnestyring og opfølgning.
Mediebranchens hurtighed, omstillingsevne og lysten til igen og igen at videreformidle og fortælle forskelligartede historier og budskaber, gør det hver dag til en oplevelse at gå på arbejde. Jeg anser det for en media planners fornemmeste opgave altid at være opdateret og sikre at medieindkøbet og medievalget følger den overordnede strategi, hvorved kampagnen - stor eller lille - opnår den allerstørste gennemslagskraft.
Foruden radio ligger min styrke som media planner og rådgiver især hos TV og de sociale medier.
Jeg er ærlig, troværdig og arbejder gerne hårdt for det allerbedste resultat. Taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau.
Jeg er bosiddende i både København og det midtjyske og arbejder således udfra begge steder. - Af alle Københavns mange, skønne oaser, har især Vesterbro vundet mit hjerte og jeg nyder mangfoldigheden, musikken og den helt unikke stemning som kun findes her. Tilgengæld findes gummistøvlerne frem i Silkeborg, hvor naturen nydes i fulde drag.
Jeanne Tvede Arentoft
Projektkoordinator
(+45) 53 54 12 79
ja@syntesemediabuying.dk
Jeg er projektkoordinator hos Syntese Mediabuying. Jeg kommer fra en baggrund som butikschef og salgleder hos mobilselskabet 3.
I min tid hos 3 har jeg tilegnet mig erfaring indenfor ledelse. Jeg har arbejdet med kommunikativ ledelse i et socialt miljø, hvor vigtigst var at få de ansatte til at yde det ypperste og løbe i samme retning.
Min primære funktion på bureauet er projekkoordinering i ordet bredeste forstand. Jeg er med inde over alle kampagner hvor jeg sørger for at deadlines bliver overholdt og at der er en rød tråd i bureauets travle hverdag. Som person brænder jeg for at få de forskellige elementer til at samarbejde via struktur og optimering.
En BA i dansk/psykologi har giver mig stærke analytiske og sproglige kompetencer. Desuden har min uddannelse givet mig indsigt i, hvor altafgørende kommunikation er for menneskers reaktion. En indsigt jeg gør brug af hver eneste dag hos Syntese Mediabuying.
Jeg er født og opvokset i nordjylland, Frederikshavn. Mit interesseområde favner bredt, men fællesnævner er kvalitet, om det så er inde for modetøj, gastronomi eller møbler.
Sidst men ikke mindst ser jeg overordnet jobbet, som et job, hvor jeg bliver placeret lige "midt i orkanenes øje" dette tiltaler mig ekstremt meget. At arbejde i et hektisk miljø, hvor jeg
bliver dén vigtige brik, der skal styre og koordinere såvel internt som eksternt.